Når muslimer lyver ...
Vi sakser et notat fra NRK tekst-TV for 20. september 2001.
Notatet lyder:
"Senter mot Etnisk Diskriminering reagerer på markedsføringen
av et kurs som skal lære tollere og politi hvordan muslimer lyver.
På kursbrosjyren er det et bilde av en arabisk kledd mann med gevær på
ryggen.
Rektor ved Høgskolen i Østfold Irene Dahl Andersen forsvarer
innholdet, men ser at brosjyren burde været utformet annerledes."
Så kan vi spørre om det er noe ved muslimsk kultur, for eksempel
noe ved Koranen, som får muslimer til å lyve lettere enn andre folk.
For å få svar på dette spørsmålet, kan det være grunn til å lese
en utredning fra organisasjonen Dansk Kultur om saken. Denne
organisasjonen har gitt ut en informasjonsfolder om bruken av det som
her anses som lovlig bruk av løgn overfor ikke-muslimer og
ikke-muslimske myndigheter. Teksten er datert 17. september.
Begrebet Taqija i islam (Den lovlige løgn)
... Taqija er islams lovlige dispensation for at lyve overfor
"vantro", dvs. ikke-muslimer og myndigheder, kontorer, politi
og domstole. Ideen er at skabe forvirring, sløre sandheden og få
modstandere til at argumentere imod hinanden, således at islams sag
fremmes og personens ære reddes.
Forhandlingssituationer med overbeviste muslimer kan give problemer. Man
oplever ofte, at muslimer ikke accepterer et "nej" eller en
begrundelse med henvisning til de gældende regler. De tror, at blot de
bliver ved med at presse på, vil modparten give efter. Når naturligt
nok afslår erkendtligheder og psykisk pres, kan samtalen helt løbe af
sporet: Vrede, krænket æresfølelse og opbragte familiemedlemmer.
Betragter en muslim forhandlingspartneren som modstander eller del af et
såkaldt "vantro system", kan han lovligt lyve: specielt for
at opnå en fordel for muslimsk religion, islamiske love, skikke og
forordninger, eller hvis han føler, at han befinder sig i en
kampsituation. Da kan han forvirre "fjenden".Godt nok er løgne
syndige, "men ikke, hvor de udtales til en muslims bedste eller for
at redde ham fra en katastrofe" ("The 4. Conference of the
Academy of Islamic Reseach", Kairo 1970).
Teologisk rækker ideen om taqija tilbage i tiden. "Islams
bevis", den store teolog Al Ghazali (1056-1111) udtrykte det sådan:
"Af og til er det din pligt at lyve.... vi må lyve, dersom
sandheden fører til ubehagelige resultater, men sige sandheden, når
den fører til gode resultater".Muhammad lærte os at lyve (taqija
i shia-islam)"Folk siger, ´Lyv ikke´. Men dette gælder ikke, når
vi tjener Allah. Han lærte mennesket at lyve, således at vi kan redde
os i vanskelige øjeblikke og forvirre vore fjender. Skulle vi holde os
til sandheden med den konsekvens, at troen udsættes for fare eller
nederlag? Nej. Folk siger: `Slå ikke ihjel`. Men den Almægtige lærte
os, hvordan man slår ihjel. Hvorfor skulle vi ikke slå ihjel, når det
er nødvendigt for at sikre troens sejer?...Bedrag, svindel,
konspiration, snyd, tyveri og mord er ikke andet end midler. I sig selv
er det hverken godt eller dårligt, uden de hensigter, der lå bag. Se på
en køkkenkniv. Er den god eller dårlig? En husmor kan skære kød med
den. Og en af islams soldater kan gennembore hjertet på et
skadedyr" (Teologen M. Navab-Safavi i A. Taheri:"Holy
Terror"). Han gav os taqujia for at forvirre de vantro og fremme
islam.
En af islams doktriner er læren om "taqiya", den religiøse
dispensation, som muslimer har til midlertidig at fornægte troen for
eks. i en forhandlingssituation, således at denne kan spille et fordækt
spil, når det et gavnligt for sagen og for at forvirre en modpart af
anden religiøs observans. Det kan gå så vidt, at en muslim, hvis det
kræves af situationen, kan sværge falsk med hånden på Koranen. (Et
kendt eksempel findes i dokumentarromanen: "Ikke uden min
datter"). Dette kan endog gøres overfor en ikke-muslimsk ægtefælle.
Denne dispensation har alvorlige følger, når man skal vurdere værdien
af aftaler, samtaler og forlig, da "taqiya" har en direkte
nedbrydende virkning for troværdigheden. Den bruges desværre i mange
sammenhænge: asylansøgninger, tilladelser, skat, ansøgninger, og især
i forhandlings-situationer med "vantro systemer" eller såkaldte
"illegitime systemer" (offentlige myndigheder). Kun sjældent
indrømmes brugen af taqija, som i et indlæg af formanden for muslimske
studerende i Danmark ("Islamic Student Organisation") Jahamir
F. Abdallah i et indlæg i Ekstra Bladet 6.4.97: "..vi er stolte af
at være muslimer og finder os ikke i at blive hundset med af
ikke-troende. Vi er ingens kulier mere...den tid er forbi.. At muslimer
får flere børn end danskerne, at det sociale system bliver udnyttet,
osv. kan I kun takke jer selv for. Den kloge narrer den mindre kloge".
At indrømme brugen af taqija er egentlig imod selve metoden, da det
netop er den narrede parts manglende viden om brugen af taqija, som
forvirrer. Den tyske muslimske forfatter og filosof M.A. Rassoul
anbefaler i sin bog "Allahs letzte Botschaft, Argumente für den
Dialog mit Christen", at forvirre dialogpartneren ved at føre ham
bag lyset. Argumentet henter han i Sura 4,142: "Sandelig, hyklerne
forsøger at overliste Allah, men han vil overliste dem".
Undertiden møder man bl. sunnimuslimer den påstand, at taqija kun findes i Shia-islam (f.eks. imam Leon Soudari i "Kommentar", Kristl. Dagblad juli 98). Forskellen mellem shia- og sunnimuslimer er i denne sammenhæng, at taqija er udbredt blandt sunimuslimer, men påbudt blandt shiamuslimer. Især når en muslim befinder sig i en uheldig eller umulig situation, hvor det gælder om at opnå fordele for islam eller sig selv. Taqija er et strategisk middel for at forvirre omgivelserne. Taqija kan også oversættes og tolkes med ordet "forsigtighed", hvilket betyder, at den sande muslim i vanskelige situationer bør skjule sine egentlige hensigter. Dette at "skjule sandheden" har "forstillelsen" som konsekvens. Dette gælder f. eks. Korantolkningen, hvor man overfor den uvidende vantro fremhæver de blide Koranvers fra Muhammads tidlige år. Men disse vers er i modstrid med de senere Koranvers, hvor profeten fremhæver, hvordan den fromme muslim med hårdhed skal underkaste de vantro og udrydde dem, hvis de nægter underkastelse. (Sura 4.92 Islams fuldmagt over de vantro: Sura 47.4, Sura 8 og 9. Overfor de vantro skal muslimen henvise til et korancitat, som er sat ud af kraft (abrogeret): "Der er ikke tvang i religionen" og således snyde den vantro og vække hans interesse)....
Den 28. september 2001 sendte NRK tekst-Tv ut denne
melingen:
(Jfr. også VG for 29.09.01)
Bin Laden sier til den Taliban-vennlige avisen Ummat i Pakistan at han
ikke medvirket til terrorangrepene mot USA og ikke visste om angrepene på
forhånd. - Som muslim vil jeg ikke lyve, sier han.
Jfr. Svindel
med dobbelt statsborgerskap
Jfr. Omskjæring
- kulturkollisjon