På asylmottaket

Samme dag som NRK sendte sin en-times propagandafilm "Fortet Europa",  der filmmakerne vinklet sin framstilling av europeisk asylpolitikk på en slik måte at seerne skulle få dårlig  samvittighet for at innvandringsmyndighetene ikke slipper inn enda flere "asylsøkere" i Europa, på denne dag hadde den danske storavisen BT en nærgående reportasje av livet på et dansk asylmottak. Den reportasjen kan være av interesse også for norske lesere:


Han sagde kun ett ord: Asyl       

Af Arne Schmidt Møller, B.T. 11. mars 2002

"- Jeg får intet ud af ham. Han klapper i. Sæt ham tilbage i boksen og lad os se, om vi kan vride noget ud af hans kone. Jeg orker simpelthen ikke alle de løgnehistorier."

Betjenten virker opgivende. Der er ingen nem udvej, når en asylansøger først har fået plantet begge fødder på dansk grund. Så kommer vedkommende ofte kun med ét ord: »Asyl.«

Hvordan og ad hvilken rute vedkommende er endt på Lolland, kan asylansøgeren som regel ikke huske, og hvem der har hjulpet vedkommende herop, er også en ubekendt faktor.

Klokken er 07.00 om morgenen. Stedet er grænsepolitistationen i Maribo. Vagthavende Tommy Ritter giver en kort briefing: »To, muligvis tre, busser er på vej fra Tyskland til Danmark, der skal foretages spottjek for illegale indvandrere.«

Politiassistenterne Marianne Møngaard og Sejr Poulsen afgår fra stationen med B.T.s reportagehold. Det er fredag, og det er traditionelt en dag, der fylder i statistikken.

Kollegerne, der mødte ind på nattevagt, havde tidligere på morgenen anholdt fem illegale i en Euroline-bus på motorvejen nord for Rødbyhavn.

Få hundrede meter før motorvejen i Rødbyhavn gør Marianne og Sejr klar til aktion. To svenske busser ruller ned ad færgens landgang, chaufførerne har spottet betjentene og blinker ind til højre, endnu før de bliver vinket til side.

To pas faldt i øjnene

En halv snes pas bliver tjekket. To pas tilhørende et somalisk par falder så meget i øjnene, at betjentene skrider til anholdelse. Kvindens pas tilhører uden tvivl en 20 år yngre person. Mandens identitetspapirer er definitivt heller ikke hans egne.

Inden Marianne og Sejr kører somalierne til politistationen, tilkalder de to toldere med narkohunde. En dansk passager i bussen mener, der kom narko om bord under et stop i Antwerpen. Hundene Zippi og Buffy har næse for stoffer. De finder også det sted i bussen, hvor tasken stod, men den er fjernet. Det samme er taskens ejer, formentlig stod han af i Berlin.

»Det er ikke usædvanligt, at narkosmuglere benytter busruterne mellem Paris og København til narkotransporter. Vi kan med sikkerhed se på hundene, at der har været narko i bussen, så den observation lader vi nu sive til kollegerne i Schengen, der arbejder med kortlægning af narkotransport,« siger toldassistent Benny Kranker.

På stationen i Maribo er Marianne og Sejr i gang med at finde ud af de to somalieres identitet. Manden, der nægtede at sige et kvæk, må finde sig i at aflevere et sæt fingeraftryk, så politiet ad den vej kan forsøge at få ham identificeret. Derefter sættes han tilbage i boksen.

Den somaliske kvinde er langt hurtigere at knække. Via tolken får hun besked om, at politiet ikke tror, hun er identisk med det billede, der sidder i hendes pas. Hun bryder straks i gråd.

»Jeg er sangerinde,« fortæller kvinden og påstår, at hun har opholdt sig illegalt i Holland siden 1999, hvor hun fik afslag på asyl. Hun påstår også, at hun har tjent til dagen og vejen som sangerinde, at hendes mand er blevet dræbt i Somalia, hvor hun har efterladt fire børn i alderen 14-18 år. Hun forklarer, at hun er kommet til Holland ved hjælp af nogle agenter, men måtte rejse til Danmark, fordi hun ikke længere kunne opholde sig hos dem, der gav hende husly.

Passet erkender hun, at hun har stjålet fra en anden sangerinde. Penge til busbilletten - 200 kroner samt 335 euro i kontanter - påstår hun, at gode venner har samlet ind til hende, for at hun kunne rejse mod Danmark i håb om at opnå asyl her.

Det der her tegner sig, er et velkendt billede fra adskillige illegale somaliske indvandreres historier: Høvdinge i Somalia tvinger gennem et net af agenter en del af stammens mænd og kvinder til Nordeuropa og Skandinavien for at søge asyl. 50 procent af de penge, de får fra det offentlige, skal de kanalisere tilbage til høvdingens konti i forskellige internationale banker. I netværket har høvdingen placeret håndlangere, der sørger for at asylansøgerne slipper pengene.

Med afhøringen af kvinden via en tolk lykkedes det betjentene at få hende til at afsløre mandens identitet. Da han hentes tilbage i forhørslokalet og bliver konfronteret med sit rigtige navn samt sit øgenavn, kommer det forløsende ord: »Asyl«.

Han har som kvinden fået afslag om asyl i Holland, og de hollandske myndigheder inddrog hans sociale ydelser for 14 dage siden.

Sammen med de to somaliere ender tre andre af dagens i alt syv anholdte i Sandholmlejren. En ghanesisk kvinde med opholdstilladelse i Tyskland røg retur med færgen, mens en tyrkisk kurder med opholdstilladelse i Sverige fik en administrativ bøde på 2.000 kr. for at smugle sin bror ind i landet. Derefter blev han udvist til Sverige.

På politistationens 1. sal sidder Jörg Ehlers, politiassistent fra Puttgarten og forbindelsesofficer til politisamarbejdet i Schengen-landene:

»Der foregår et tæt samarbejde med udveksling af oplysninger mellem grænsepolitiet i Maribo, Puttgarten og de øvrige Schengen-lande. Vi går målrettet efter illegale indvandrere og grænseoverskridende kriminalitet.

I øjeblikket er der en strøm af illegale immigranter fra Irak, det gamle Jugoslavien, og specielt mange kurdere forsøger at slippe ind.

Den organiserede menneskesmugling er det største problem. Vi forsøger konstant at opspore de organisationer der står bag, og det kan vi bl.a. gøre ved hjælp af de oplysninger hver enkelt giver, når de afhøres her på stationen, inden de sendes videre til Sandholmlejren,« siger Jörg Ehlers.

Langt hovedparten af de illegale indvandrere kommer ind med færger via Rødbyhavn i de omkring 30 busser, der hver uge afgår fra Berlin med kurs mod Danmark, Norge og Sverige.