Venstreradikal likvidering 

 

 

07-05-02 I forbindelse med likvideringen af den hollandske politiker, Pim Fortuyn, udtaler Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard:


Christiansborg, tirsdag den 7. maj 2002

PRESSEMEDDELELSE

I forbindelse med likvideringen af den hollandske politiker, Pim Fortuyn, udtaler Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard:

- En gemen smædekampagne, veltilrettelagt og styret af det politiske og mediemæssige establishment førte direkte til likvideringen af den hollandske
politiker, Pim Fortuyn.

- En højt begavet, humørfyldt og følsom professor, som mange hollændere havde sat deres lid til og som de følte, de kunne stole på, blev således
offer for en bagvaskelseskampagne, sat i gang af indflydelsesrige personer - politikere og redaktører, der i Pim Fortuyn så en mand, der kunne rive
tæppet væk under deres egen magt og give magten tilbage til folket.

- Det hollandske socialdemokrati gik aldrig glip af nogen lejlighed til at skildre Pim Fortuyn som en ekstrem højepolitiker.

- Man bagvaskede ham, man fordrejede hans holdninger og man gjorde ham til en ond mand, som skulle isoleres og som skulle bekæmpes med alle midler.
Hvilket jo så bogstavelig talt skete mandag aften i Hilversum.

- Denne ultimative geménhed mod en politisk modstander er ikke et specielt hollandsk fænomen.

- For de mennesker, der brændemærker andre, bør likvideringen af Pim Fortuyn give anledning til selvransagelse.

- For os andre, der bekender os til demokrati og folkestyre, bør likvideringen medføre, at vi rykker tættere sammen. Sammen vil vi kunne
bekæmpe terror, vold og mord.

 


 

 

 

Tilbake til forsiden