Svensk bedreviden
Leder i Jyllandsposten 23.05 2002
MONA SAHLINS velkendte misbrug af statslige kreditkort til private formål
burde naturligvis have kostet den rapkæftede svenske integrationsminister
langt mere end tabet af en uofficiel titel som kronprinsesse i
Socialdemokratiet.
I det renskurede svenske Folkhemmet, som "sosserne" har taget
patent på, er en altid bedrevidende og formynderisk partiledelse
imidlertid så vant til at sidde på magten, at den sagtens kan skaffe
plads til en kompromitteret politiker som Mona Sahlin. Også en række
parkeringsbøder har hun på samvittigheden.
I denne omgang gør integrationsministeren sig uheldigt bemærket med et
ubehersket og meningsløst angreb på Danmark.
Som deltager i en fjernsynsdebat sagde hun i pinsen, at den danske
regerings opstramning af udlændingelovgivningen, som hun karakteriserede
som ekstrem, vil svække vort formandskab i EU.
Mona Sahlin valgte at se stort på, at den danske politik efterlever alle
internationale konventioner, og at vi som følge af EU-forbeholdet ikke
kan opnå indflydelse på den fælles asylpolitik i Europa.
Uden at gå for vidt beskylder integrationsminister Bertel Haarder sin
svenske kollega for »flere gange at tale usandt«. For eksempel var dette
tilfældet, da hun over for Financial Times hævdede, at Sverige i modsætning
til Danmark ikke havde nævneværdige problemer med at håndtere
indvandring.
Få uger senere påviste imidlertid det svenske Integrationsverket, at
mennesker med udenlandsk baggrund døjer med en arbejdsløshed, der ligger
tre-fire gange højere end ledigheden hos svenskere.
Omtrent samtidig blev den 26-årige Fadime Sahindal, der var kurder,
myrdet i Uppsala af sin far, hvilket chokerede mangen en selvgod svensker,
som ikke havde forestillet sig æresdrab på svensk grund.
Men Mona Sahlin vil ikke rette blikket mod integrationsproblemer, der er
større end i Danmark. Hun er minister i et land, hvor selvcensur og
selvbedrag i årtier har gjort det umuligt at føre en åben og fordomsfri
udlændingedebat.
Et land, hvor formanden for det liberale Folkpartiet, hvis politiske kurs
ligger langt nærmere de radikales end Venstres, påtager sig at korrekse
statsminister Anders Fogh Rasmussen.
På latterlig vis deltog formand Lars Lejonborg allerede i februar i en
harmdirrende protest, som udgik fra det norske Venstre, mod dansk
flygtninge- og indvandrerpolitik.
Aldeles latterligt var det nemlig, da disse overdrevent velmenende,
"humanitært" tænkende politikere gjorde formandskollega Fogh
Rasmussen, hvem de indstillede til eksklusion fra det gode selskab af
liberale partier i Europa, opmærksom på, at han stod i begreb med at
stramme udlændingepolitikken uden hold i »den virkelige situation i
Norden og EU.«
Tænk dog, om disse tågehorn - plus socialdemokraten Mona Sahlin - ville
afsætte tid til at sætte sig ind i det, de kalder den virkelige
situation, og derefter søgte egne problemer løst.
Den underlødige svenske kritik får naturligvis ikke statsministeren til
- har han sagt - at ligge søvnløs.
Med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens opskrift til
situationen: Den rå latter er på sin plads.
Pia K. langer ud efter svenskerne
Jyllandsposten
21.05 2002
Dansk Folkeparti er så skuffede over den svenske kritik af dansk udlændingepolitik,
at partiformand Pia Kjærsgaard (DF) er klar til at sætte en broklap i Øresundsbroen
for at stoppe svenskerne.
I sit ugebrev skriver hun, at det er som en kniv i ryggen, når den svenske
regering retter kritik mod sit naboland Danmark og beklikker danskernes troværdighed,
før VK-regeringen overtager EU-formandskabet til sommer.
"Socialdemokraten Mona Sahlin (svensk integrationsminister, red.) må
selvfølgelig føre den politik, som hun anser bedst for Sverige og den
svenske befolkning. Hvis den svenske regering vil omforme Sverige til en
etnisk smeltedigel, så dem om det. Hvis de vil gøre Stockholm, Göteborg
og Malmø til skandinaviske Beirutter med klan-krige, æresdrab og
massevoldtægter, så dem om det. Vi kan altid sætte en broklap i Øresundsbroen,"
skriver Pia Kjærsgaard.
"Men en svensk minister skal ikke dæmonisere Danmark overfor
EU-kollegerne. Indvandrings- og integrationspolitik er ikke et
EU-anliggende. Og i Danmark mener regeringen og folketingsflertallet ikke,
at det kun drejer sig om integration, men også om mængden af indvandrere.
Jo flere der lukkes ind, des sværere bliver integrationen. Men ifølge Mona
Sahlin er det "dybt fremmedfjendtligt" at påstå "at
integrationen skulle forløbe lettere om der fandtes færre flygtninge".
Hende om den mening. Vi har vores," fastslår Dansk Folkepartis leder.
Pia Kjærsgaard mener ikke, at Sverige har nogen grund til at føre sig
frem:
"Sverige som i 1600-tallet på grusomste vis etnisk udrensede den
danske befolkning og dansk kultur i Skåne. Mona Sahlin burde se sig i
spejlet, før hun slynger beskyldninger ud i Europa".
Norsk kritik af Mona Sahlin
Ekstrabladet, København 24. maj 2002)