Danmark: Folkekirkens død - samfunnets død

Af sogneprest  Thomas Reinholdt Rasmussen; Jerup
Kristeligt Dagblad 21.10.03

På vanlig tilforladelig gadedrengemanér og smilende arrogance og dertil uden vilje til reel dialog præsenterer Svend Bjerg og Palle Steffensen i Kristeligt Dagblad den 16. oktober deres nye bog i et interview. Tesen er, at folkekirken er døende, og vi heller må indføre aktiv dødshjælp i den forbindelse. Kort sagt: Nedlæg folkekirken.

På sædvanlig vis er det lidt svært at følge deres argumenter herfra, hvor jeg sidder, hvor folkekirken trives alt for godt - så godt, at præsten med glæde ikke kan nå at holde ferie eller passe sin have. (..)

Men folkekirken skal dø, mener Palle på Bjerget. Men er det overhovedet faldet dem ind, at folkekirken måske kun er et symptom på noget langt værre? Hvis nu Palle på Bjerget løftede blikket lidt fra andedammen, ville de opdage, at det er samfundet, som vi kender det, der er ved at dø, og folkekirken - sammen med andet - blot er et symptom på dette. Når folk (sine steder!) går uden om gudstjenesten, skyldes det i høj grad, at fællesskaberne på stedet er brudt sammen.

 Folkekirken er - sammen med Grundloven - båret af den ide, at vi kan være fælles om det her land og samfund. At vi trods meget forskellighed kan være i samme stue, her forstået som Folketing, folkeskole og folkekirke. Men helt i tidsånden er folkeskolen ved at blive ødelagt af liberalismens hærgen, hvor hver skole skal formulere sit eget værdigrundlag, hvorved hele ideen om folkeskolen ophører.

Ingen institution har så stor berøringsflade med befolkningen som folkekirken, og det er derfor et uhyrligt postulat, at evangeliet vantrives i folkekirken. Det opleves tværtimod at evangeliet forkyndes i alle afkroge af landet af alvorligt arbejdende sognepræster og menighedsråd; men det er som om, Palle på Bjerget er blevet skuffet engang over evangeliets spæde figur i verden, og kun vil vide af resultatet her og nu.

I beskyttelsen af hinanden er folkekirken en fremragende institution, der lever og har det fint, og som hver dag kæmper med at udbrede det glædelige budskab i hele landet; at udbrede det til enhver med øre at høre med.