Som i Holland, så i Danmark
For noen år siden fant den hollandske
integrasjonsforskeren Hans Enzingen at blant muslimske innvandrere i Rotterdam
gikk deres første lojalitet til islam, deres andre lojalitet gikk til
opprinnelseslandet og først deres tredje lojalitet til Holland.
Nå viser en ny undersøkelse at forholdne er ikke så helt forskjellige i
Danmark heller. Jyllandsposten for 12. mai 2006 melder:
“De danske muslimer er splittede, når det gælder deres tilhørsforhold
til Danmark. Godt halvdelen føler sig mest knyttet til Danmark, en tredjedel
føler sig mest knyttet til oprindelseslandet, mens resten er i tvivl.
Det viser den første meningsmåling i Danmark blandt den herboende muslimske
befolkning, foretaget af Rambøll Management for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Først når muslimerne i Danmark har opholdt sig her i landet i mere end 20 år,
tegner der sig et tydeligere tilhørsforhold til landet. Da siger to ud af tre
muslimer, at de føler sig mest knyttet til Danmark. I første generation
siger 54 pct., at de føler sig mest knyttet til Danmark, mens det er 64 pct.
i anden generation.
Men samlet set siger henholdsvis 36 pct. af muslimske indvandrere og 26 pct.
af deres efterkommere, at de føler sig mest knyttet til oprindelseslandet.
Det får Dansk Folkeparti til at opfordre muslimer med denne holdning til at
rejse hjem. Partiets udlændingeordfører, Peter Skaarup, kalder tallene »foruroligende«:
»Jeg vil opfordre denne gruppe muslimer til at tænke sig om en ekstra gang,
hvis de vil være her i landet. Det er utroligt vigtigt at være loyal over
for det land, man nu engang bor i. Hvis disse muslimer stadig holder fast i
deres oprindelsesland, er der risiko for, at nogle af dem bliver en
femtekolonne imod de værdier, vi har i Danmark.«
(Av ORLA BORG og HENRIK VINTHER OLESEN,
Jyllandsposten 12.05.06 )