Det korrupte Russland
Hvorfor forsøker så mange østeuropere,
spesielt russere, å komme til Norge? En grunn er at Norge må fortone seg
ekstra attraktivt, ikke minst etter at FN nylig utpekte vårt land til det,
alt i alt, beste land å bo i. Ingen andre land skårer høyere på mål for
gjensidig tillit enn Norge.
En annen grunn er miseren med det russiske samfunnssystem, fra
ekstremsosialisme til ekstremliberalisme, fra partistyre til korrupsjon og
mafiastyre. En artikkel trykt i danske Information kan gi et bildet av
russisk hverdag, av et land der moral er noe man må betale for:
Korruption smører hjulene
av Poul Funder Larsen, Information 24. juli 2002
Der er penge under bordet i både stort og småt i Rusland
MOSKVA - Olga Nikolajevna er stort set tilfreds med den behandling, hun får
på hospital nummer 31 i det sydlige Moskva, men hun beklager sig over, at
hun bliver nødt til at betale sygehjælperen for at få tømt sit bækken.
»Jeg må stikke sygehjælperen 20 rubler (fem kroner) i ny og næ for at
hun gider komme med bækkenet. Godt at vi har sparet lidt op,« siger Olga,
som har brækket benet i en trafikulykke og ikke kommer op af sengen lige
med det samme.
De fleste andre tjeneste-ydelser på hospitalet har også deres pris. Således
koster det omkring 150 kroner at få afdelingslægen til at undlade at
udskrive en patient, der er mere eller mindre rask, men endnu ikke ønsker
at komme hjem, siger Olga.
Det er ikke kun på hospital nummer 31, at man må betale under bordet for
at få en bedre behandling eller få bøjet reglerne en anelse. Overalt i
Rusland, fra skolevæsenet over de sociale myndigheder til toldvæsenet og
politiet trives, en omfattende korrup-
tion, der strækker sig fra små 'erkendtligheder', i form af en æske
chokolade eller en teaterbillet, til bestikkelse i millionklassen. Den hjælper
offentlige ansatte med små indkomster, for eksempel lærere og læger, med
at supplere indkomsten, og den har gjort statsembedsmænd og ministre, der
officielt tjener nogle få tusinde kroner om måneden, til multimillionærer.
En nylig rapport fra det russiske analyseinstitut Indem anslår den russiske
korruption til at udgøre mere end 250 milliarder kroner om året. Det er ifølge
Indems leder, Georgij Satarov, en respekteret tidligere rådgiver for ekspræsident
Boris Jelt-sin, et beløb på niveau med Ruslands statsbudget.
Putins mærkesag
Hovedparten af dette enorme beløb betales af virksomheder - for at få en
oliekoncession, for at undgå en skattesag, eller fremskynde
typegodkendelsen af en ny vare. Men det er heller ikke små-penge,
almindelige borgere betaler til ansatte i uddannelsessektoren, medicinsk
personale og politifolk.
Folk bruger flest penge på at blive optaget på universitetet (cirka 3,2
milliarder kroner), derefter kommer bestikkelse af færdselspolitiet (2,5
milliarder), og instanser i retssystemet (2,2 milliarder).
»Det totale omfang af bestikkelse for ydelser i sundhedssektoren andrager
op mod 4,5 milliarder kroner,« siger Satarov. Han afviser enhver snak om,
at han overdriver problemets omfang.
»Dette er minimumstallene. I realiteten kan de være tre gange så høje,«
siger han.
Alle russere er bekendt med fænomenet, fordi man uværgeligt støder på
det, så snart man kommer i kontakt med den offentlige sektor. Kampen mod
korruptionen har da også i årevis figureret på den politiske dagsorden.
Præsident Vladimir Putin har således gjort lov og orden til en af sine mærkesager.
Han har slået ned på flere finansmagnater, der angiveligt har været
involveret i storstilet korruption. Men i realiteten er den politiske vilje
til at gøre noget fundamentalt ved problemet yderst begrænset, måske
fordi politikere og topembedsmænd i staten selv nyder godt af systemet.
Tidligere på året advarede Ruslands rigsadvokat Vladimir Ustinov landets
politikere mod at gå for hurtigt frem i kampen mod korruptionen. En
effektiv kampagne mod bestikkelse kan lamme det russiske statsapparat, fordi
den ville berøre op mod 80 procent af embedsværket, sagde Ustinov i en
tale til det russiske parlaments overhus.