Familieoppløsning og selvmord


Det kulturradikale NRK.no fornekter seg ikke i sin sammenblanding av faktaformidling og ideologisk fortolkning. 2. September 2002 kunne nettavisen til NRK meddele: "Stadig flere velger å bo alene. De andre velger i økende grad samboerskap framfor ekteskap". Her tas det altså for gitt at det er folks frie valg som bestemmer utviklingen på familiefronten. Dermed blir det suspekt å påpeke at tilpasningsformene  for de flestes vedkommende dreier seg om å velge i forhold til de muligheter som bys, og til de kulturelle signaler som kan oppfattes i et landskap som i senere tid har vært nesten totalt dominert av kommersielle og kulturradikale fortolkere.

Nettavisen kunne ellers, med referanser til Folke- og boligtellingen 2001, fortelle at  "det er store regionale variasjoner i hvordan befolkningen fordeler seg på ulike typer husholdninger.  I Norge bodde 740.000 personer alene 3. november 2001, det vil si 17 prosent av befolkningen. Alenehusholdningene utgjorde 38 prosent av husholdningene. Det er en økning fra 34 prosent i 1990."

Mens det i 1960 bodde 3,3 personer i en gjennomsnittlig norsk husholdning, var antallet sunket til 2,4 i 1990 og 2,3 i 2000.

Oppløsningen av familiebaserte husholdninger har hatt betydning for etterspørselen etter leiligheter, særlig i de store byene, og dermed for boligprisene. Dette har skapt ytterligere vanskeligheter for yngre mennesker.

I tillegg har de psykiske lidelsene økt, helt i tråd med forutsigelsene til familiesosiologen Emile Durkheim. Danmark, som i lengre tid har ligget i forkant av liberal familiemoral, har også ligget i forkant av selvmordsutviklingen i den vestlige verden.
Politiken, København, kunne den 2.9.2002 fortelle:

 "Flere danskere har så ondt i sjælen, at de forsøger at tage deres liv. Det er paradoksalt, fordi antallet af fuldbyrdede selvmord er faldende. Center for Selvmordsforsknings statistik viser, hvor mange der forsøger selvmord i Fyns Amt, og dem nyeste beregning viser, at antallet af selvmordsforsøg i år 2000 steg, efter at det i en årrække har været faldende.
  
Set i forhold til andre europæiske lande er der forholdsvis mange i Danmark, der forsøger selvmord og begår selvmord. Hver dag forsøger ca. 20 personer i Danmark selvmord. For to-tre lykkes det. Š6,9 procent af alle voksne danskere har inden for det seneste år haft tanker om at tage deres eget liv - uden faktisk at ville gøre det.

Udviklingen gælder ikke for alle aldersgrupper. Men især for unge piger i alderen 15-19 år er stigningen markant. Ud af 100.000 fynske piger i den alder forsøgte 500 selvmord i år 2000. Ti år før, i 1990, var tallet 150.
..Tallene er udtryk for en tendens, der gælder hele landet. Og det er absolut minimumstal. Vi registrerer kun dem, som er i kontakt med deres læge, skadestuen eller andre i sundhedsvæsnet efter deres selvmordsforsøg«, siger Lilian Zøllner, centerchef på Center for Selvmordsforskning i Odense.

Hun mener ikke, at der er tale om et forbigående fænomen. Vi står over for en udvikling, som formentlig vil fortsætte i de kommende år. Zøllner kan ikke give en endegyldig forklaring på, hvorfor antallet af selvmordsforsøg stiger for visse aldersgrupper, mens antallet af selvmord daler. Men hun peger på mulige årsager til, at flere unge forsøger at afslutte livet.

En del unge lever i dag en isoleret tilværelse uden megen voksenkontakt. De har eget tv og egen computer på værelset, og taler for lidt med deres forældre. Samtidig har unge næsten ubegrænsede valgmuligheder, når det for eksempel handler om uddannelse og brug af nydelsesmidler.

Ulla Knudsen fra 'Kolding Selvhjælp' advarer mod at slå snak om selvmord hen: »Myten, der siger, at dem, som taler om at begå selvmord, ikke gør det, den passer ikke«, siger hun.
Selv om signalerne absolut skal tages seriøst, er det ikke sikkert, at alle forsøg er lige alvorligt ment, siger Ulla Knudsen.

»Mange unge begår, hvad jeg vil kalde »fjollede selvmordsforsøg«, der er et råb om hjælp, og som ikke får dødelig udgang. De skærer sig måske den forkerte vej i armen eller tager for få piller. Men det skaber opmærksomhed om deres problemer, og for et kort øjeblik flytter det den psykiske smerte til en fysisk smerte«.


Overlæge Merete Nordentoft peger på, at der er et særlig dystert mønster i selvmordsforsøgene. »Vi ved, at de, der tager deres eget liv, ofte har forsøgt flere gange før uden held«.

Imens lar vi reklame- og medieindustrien få stort spillerom til å manipulere selvoppfatningene til den oppvoksende slekt, i frihetens navn. Samtidig som trendsetterne ikke finner grunn til å formidle innsikt i familie og moralspørsmål fra folk som har studert dette i kulturhistorisk bredde. - Og innvandrernes talsmenn kjenner seg ytterligere  bestyrket i sin omtale av Norge og Vesten som "valueless societies".



Jfr. Ekteskapskulturen- tre studier mot strømmen
      Sensuell og steril kultur
      Familieforståelse og ideologisk forblinding


 

 


 


 

Tilbake til forsiden