En venstremanns tale
I gamle dager - for tre, fire fem generasjoner siden - sto det norske partiet
Venstre i fremste rekke i forsvaret av nasjonal kultur og norsk suverenitet.
Senere har paretiet vinglet til flere sider. Men nå later det til at sentrale
krefter vil at partiet skal snu 180 grader i forhold til det mange eldre
forbinder med Venstre.
Et landsmøte i Unge Venstre vil ha fjernet Sponheim som partileder. I stedet
vil de ha Olav Tommesen som ny formann. Tommmesen er sønn av tidligere
NOAS-leder Annette Tommesen. Tommesen den yngre har gjort seg bemerket ved å
gå enda lenger enn sin franskfødte mor i forsøk på å få lagt Norge åpent
for innvandrere. Ifølge pressen har han tatt til orde for et prisnipp om
alles rett til å bosette seg der de vil. Synspunktet kan for øvrig
gjenfinnes i ekstreme innlegg i den norske utgaven av det franskredigerte Le
Monde.
Dette ville i praksis betyr at nasjonens grenser blir av liten betydning, og
at den lille primille av verdens befolkning som utgjøres av nordmennene, rask
blir oversvømmet av fremmede folk som ønsker å få del i den velstand som
vi har bygd opp.
På en slik bakgrunn kan det virke befriende å lese hva en dansk venstremann
kan skrive på kronikkplass i Københavneravisen Berlingske Tidende. Her går
integrasjonsminister Bertel Haarder (V) hardt i rette med den kulturradikale
ideologi, som for øvrig har hatt danske Georg Brandes som en av sine
grunnleggere.
"Kvalt i kulturradikalt kviksand" kaller Bertel Haarder sin
artikkel, der han blant annet skriver:
Utdrag:
"Når kulturradikalismens oprindelige mærkesager er alment accepterede,
hvad er der så galt med den? Hvorfor blev den invaderet af folk, der ikke
kunne se forskel på demokrati og diktatur? Fordi de følte sig hævede over
gammeldags begreber som folk og fædreland, skyld, ansvar og tilgivelse, lyder
Bertel Haarders svar."
"Som begreberne skyld og ansvar er nøglen til udsoning og fred, således
er de samme begreber nøglen til velfærdssamfundets redning.
Det forstår de kulturradikale heller ikke noget af. For dem er mennesket et
produkt af omstændighederne, et socialt væsen, og det er samfundets skyld,
hvis nogen ikke fungerer, som de skal. Resultatet af de kulturradikales
menneskesyn ser vi i dag, hvor især indvandrere og flygtninge, men også alt
for mange danskere suges ned i kviksandet af den manglende vilje til at gøre
den enkelte ansvarlig og stille vedkommende over for kærlige krav.
Det kulturradikale menneskesyn fører til, at man siger: Du er ikke skyldig og
ikke ansvarlig. Derfor behandler vi dig lige godt, hvad enten du gør en
indsats eller ej. Men det er jo det samme som at sige: Du er et skvat. Dig kan
vi ikke forvente noget af. Hvis man derimod siger: Du kan og du skal, og hvis
du ikke vil, så må du selv være med til at bære konsekvenserne - så viser
man medmennesket omsorg, respekt og tillid. Det er det, regeringen vil gøre
med projektet »Noget for noget«. Vi vil gøre op med konsekvensløsheden i
alle dens former. Målet er at give borgerne mere lige muligheder - ikke at
give samme vilkår for dem, der strenger sig an, og dem, der ikke gør det.
Mine to år som integrationsminister har ført mig ind i alle velfærdsstatens
krinkelkroge. Jeg er rystet over, hvad jeg har set. Et samfund hvor moralen i
bogstavelig forstand er i opløsning i alle led, fordi behandlermentaliteten
og bekvemmeligheden har sejret frem for den holdning, der stiller kærlige
krav. Ikke mærkeligt, at integrationen mislykkes - mens den lykkes langt
bedre i samfund, hvor den enkelte i højere grad er ansvarlig.
Men tro nu ikke, at vi, der bekæmper kulturradikalismen, er en fasttømret
flok, der marcherer i takt. Som Hans Hauge har sagt: Vi kommer fra vidt
forskellige udgangspunkter. Vi er enige om, at der er noget, der skal rives
ned, et parnas og nogle elfenbenstårne, og at der er nogle politikere i
forskerklæder, der skal modsiges. Vi tillader os at bruge vores ytringsfrihed.
Vi skal ikke være bornerte og kommissæragtige. Vi skal tværtimod" være
frodige og frække.
http://www.berlingske.dk/kronikker.