“Lalleglad” toleranse

Aftenposten kunne den 8.5.06 fortelle om et flertall av nye innvandrere som problemkasus,  69 % ble nevnt. Uansett om dette tallet er helt korrekt, sikkert er det i alle fall at Norge har sortert inn “flyktinger” etter hvor miserable de klarer å fortelle sin historie, og vi ikke klarer å motbevise deres fortellinger. Resultatet er blitt mange minusvarianter. I andre land, som Canada, er det plussvariantene som slipper gjennom.
 
Men vi er ikke alene om å gjøre naivitet til moral – det vil si skyve byrdene over på neste generasjoner, bare vi selv kan bøye unna for å bevare følelsen av god samvittighet . I Danmark har de funnet opp et nytt ord, “lalleglad toleranse”, for denne virksomheten .

En kvinnelig danske skoleleder, Lise Egholm fra Rådmandsgade skole, har skrevet bok om de lalleglade, de som har stått bak politikken i skolen. - Min blå sofa - om integration i skolen. Hun skriver:
»Udfordringen i undervisningen er, at børnenes dansk ikke er særlig udbygget eller udviklet. Vi kan ende med at opretholde et mere eller mindre kunstigt forhold til hjemlandet ved at presse disse børn til at gå til arabisk, tyrkisk eller urdu,« - »Urdu er vejen tilbage, og dansk er vejen frem.«

»Vi skal være meget mere direkte. Det handler ikke om kæft, trit og retning, men tydelighed. Vi skal have positive forventninger og stille krav. Hvem er det i vores samfund, som vi ikke stiller krav til, ud over indvandrere? Det er små børn og handicappede. Det er i virkeligheden meget nedgørende ikke at stille krav. Vi skal forvente og forlange af både tosprogede børn og deres forældre. Det vokser alle mennesker af. Væk med holdninger, der bygger på medlidenhed
»Ved at tage for mange hensyn og lave særlige vilkår er vi faktisk med til at fremme fundamentalismen.« »Der skal en debat i gang om det her, men det er ømtåleligt, fordi politikerne selv i meget høj grad vælger privatskole til deres børn.«
»I bund og grund handler hele diskussionen om islam. Hele kernen i problemfelterne er forhold omkring troen. Det er meget problematisk, at der findes adskillige imamer, der til fredagsbøn og ved andre lejligheder lufter fjendtlige holdninger over for det bestående samfund. At tale nedsættende om det land, man bor i, er ikke høfligt og bestemt ikke fremmende for integrationen,«.