Dansk selvoppgivelse
Vi norske kan forbinde Danmark med navn som Pontoppidan og
Grundvig, med Søren Kierkegaard og Kai Munch, med talspersoner for en
statsforvaltning og en folkekirke der en kristenforståelse i luthersk
tradisjon har vært en integrert del av nasjonens lim og egenart.
Vi har også sett med respekt på en rakrygget dansk motstand mot mye av den
ettergivende holdning som vi ellers har vært vitne til overfor innvandrere av
fremmed religion og kultur som har overstrømmet Europa i senere år, og der
talsmenn for en islamsk kultur har hatt som målsetning å gradvis overta
landene for å prege de i sitt bilde.
Desto mer skuffende blir det da å lese Politiken av 20. mai 2006, 3 seksjon
s. 6, der statsminister Fogh Rasmussen uttrykker en oppgivende holdning til
sitt lands religion i den sivilisasjonskampen som både Danmark og andre land
star midt oppe i. Den danske statsminister gir her uttrykk for ønsker om å
privatisere all religion for om mulig å dempe de synlige motsetninger id et
offentlige rom. Ifølge avisen skal han ha uttalt:
Staten har ikke - og skal ikke have - nogen religion. Grundloven skal
derfor ikke blot sikre det enkelte menneskes trosfrihed imod indblanding fra
staten, men også sikre den verdslige myndighed, staten, imod indblanding fra
religionen, mener statsministeren. Han håber, at religion kommer til at fylde
mindre i det offentlige rum - for ellers trues samfundets sammenhængskraft.
Dette er det same som å si at kristendommen ikke spiller noen rolle i den
kultur som landet skal forsvare, det blir altså bare snakk om å forsvare en
del formale rettigheter for landets innbyggere. Dessuten håper han tydeligvis
at sivilisasjonskonfliktene vil forsvinne bare de ikke gjøres synlige i det
offentlige rom, og at en tildekking av konfliktlinjene vil tjene
sammenhengskraften i landet.
Dette er selvoppgivelse. Vi minnes Mogens Glistrups ord, den gang han i ironi
foreslo at det danske forsvar burde innskrenkes til en automatisk
telefonsvarer med en innspilt tekst på flere språk: “Hallo, Dette er
Danmark; vi overgir oss”